<<< Tilbage til Selvudvikling

7 trin til at kickstarte din sundhed og personlige udvikling

1. STOP OP!
2. SKAB ET OVERBLIK OVER DIT LIV!
3. HVAD KAN/VIL DU ÆNDRE?
4. TAG EN BESLUTNING og SÆT DIG ET MÅL!
5. LAV EN REALISTISK PLAN med MANGE SMÅ DELMÅL
6. HOLD DIG TIL DIN AFTALE MED DIG SELV!
7. FALDER DU I, så bare OP PÅ HESTEN IGEN!

 

1. STOP OP!

Det første du skal gøre for at få et lettere og sundere liv, er, at blive bevidst om, hvad sundhed er for dig. Du skal derfor STOPPE OP og reflektere lidt over ordet sundhed. Giv dig gerne god tid til denne opgave!

For hvad er sundhed for dig?
Er det at være normalvægtig?
Er det at være fysisk aktiv?
Er det at kunne lege med dine børn?
Er det at kunne klare hverdagens udfordringer uden besvær?
Er det at spise vegetarisk?
Eller er det noget helt andet?

Som du kan se, sætter ordet sundhed gang i mange refleksioner. For vi har alle vores helt egen definition af, hvad sundhed er.

Det er derfor vigtigt, at du finder frem til HVAD SUNDHED ER FOR LIGE NETOP DIG!

Denne øvelse er FØRSTE SKRIDT på vejen til ET LETTERE og SUNDERE LIV, SÅ SNYD IKKE DIG SELV ved at underkende værdien af den!

 

2. SKAB ET OVERBLIK OVER DIT LIV

For at gøre det lettere for dig har jeg valgt at bruge LIVSHJULET. LIVSHJULET giver dig et overblik over dit liv, som det ser ud lige nu. Ud fra dine optegninger i LIVSHJULET kan du se, hvilke områder af dit liv, som det kan være en god idé at arbejde med.

Jeg vil anbefale dig, kun at arbejde med ét område ad gangen, da du på den måde kan arbejde mere koncentreret med det område, du har valgt. Det vil dog ofte være sådan, at når du arbejder med ét område, er der automatisk andre områder, som vil blive påvirket 🙂

 

3. HVAD KAN/VIL DU ÆNDRE?

Nu skal du reflektere grundigt over, hvad DU KAN ændre og hvad DU VIL ændre?

For når vi skal ændre på noget i vores liv, KRÆVER det noget af os!

Vi KAN IKKE BARE ændre noget, selvom vi gerne vil!

Der er ALTID både fordele og ulemper ved at ændre noget.

Brug derfor rigtig god tid til at reflektere over, hvad det du KAN/VIL ændre, KOMMER TIL AT KRÆVE AF DIG i din hverdag!

Skriv gerne ned:

Hvilken betydning vil det jeg vælger have for mig?
Hvad er alle fordelene ved en ændring?
Hvad er alle fordelene ved status quo?
Hvad er alle ulemperne ved en ændring?
Hvad er alle ulemperne ved status quo?
Hvor VIGTIGT er det for mig at lave en ændring?
Er jeg PARAT til at HANDLE på min BESLUTNING?

 

4. TAG EN BESLUTNING OG SÆT DIG ET MÅL

Nu hvor du har reflekteret godt og grundigt over, hvilken betydning det vil have for dig, at lave ændringer i din nuværende levevis, kan du langt bedre tage en beslutning om, hvad du vil ændre.

Du er blevet klædt på til at sætte dig et mål!

Når du skal sætte dig et mål, kan det være en god idé at reflektere lidt over dit mål.

Er dit mål realistisk?
Hvor vigtigt er dit mål for dig?
Hvad vil du opnå med dit mål?

 

5. LAV EN REALISTISK PLAN MED MANGE SMÅ DELMÅL

Nu skal du i gang med at lave en plan for, hvordan du når dit mål 🙂 Her er det også en rigtig god idé at reflektere over, hvilke muligheder du rent faktisk har, for at lykkes med dit mål.

For ofte sker der det, at når vi laver en plan, glemmer vi at tage højde for alle de uforudsete ting, som kan få indflydelse på vores ellers så gode intentioner om at holde os til vores plan.

VI BLIVER GANSKE ENKELT RAMT AF LIVET!

Det kan være børnene, der bliver syge.
Du kan have mange møder.
Der kan være mange sociale arrangementer.

Lav en liste over alle de ting som kan blive en forhindring i forhold til din plan. Hvad kan du gøre i stedet, hvis der opstår forhindringer?

Lav desuden mange små delmål. Det giver dig mange succeser undervejs.

Med en realistisk plan er der større sandsynlighed for at du lykkes med dit mål 🙂

 

6. HOLD DIG TIL DIN AFTALE MED DIG SELV

Du kender det sikkert alt for godt, men jeg har valgt at tage det med alligevel. Prøv lige at reflektere lidt over, om nedenstående også kunne gælde for dig 🙂

Jeg har gennem min egen personlige udvikling og i mit arbejde med andre mennesker, erfaret, at de fleste af os er meget påpasselige med at overholde de aftaler, som vi har indgået. Vi vil faktisk gå rigtig langt for at overholde dem.

MEN, for der ét stort MEN!

Når det kommer til at overholde de aftaler, som vi har indgået med os selv, så kniber det gevaldigt!

Du skal derfor beslutte dig for, at DE AFTALER DU INDGÅR MED DIG SELV, ER LIGE SÅ VIGTIGE, SOM ALLE DINE ANDRE AFTALER!!!

 

7. FALDER DU I, SÅ BARE OP PÅ HESTEN IGEN

Når du falder tilbage i gamle mønstre, OG DET GØR DU, så lad være med at dunke dig selv i hovedet.

Reflektér i stedet for over, hvad der egentlig skete forud for tilbagefaldet.

Glemte du dit mål eller har dit mål ændret sig?
Skændtes du med kæresten?
Blev du ked af noget?

LAV EN LISTE over alle de ting, som du kan komme i tanker om, der skete inden tilbagefaldet. LISTEN kan blive guld værd, da du kan bruge den til at finde frem til et eventuelt mønster.
BRUG DINE TILBAGEFALD KONSTRUKTIVT. DE GIVER DIG EN UNIK INDSIGT, SOM DU KAN BRUGE PÅ VEJEN MOD DIT MÅL 🙂

 

<<< Tilbage til Selvudvikling